Dit eller mit

Er det dine følelser, eller er det en andens?

Kender du det, at du faktisk er i rigtig godt humør, så møder du en som er i virkelig dårligt humør og lige pludselig så er DU i rigtig dårligt humør ?

I vores møde med andre mennesker, kan det være rigtig svært at blive i vores egen energi/humør. Du kan være virkelig glad, så mødes du med én som er rigtig vred. Det har intet med dig at gøre, men personen er så vred, at han lader det gå ud over dig. Du får et godt gammeldags møgfald. Det er så uberettigede, så uretfærdigt at du bliver både vred, gal og såret. Du føler dig misforstået. Overhørt. Undertrykt. På et øjeblik gik du fra at være rigtig glad, til at være virkelig vred. Men vent…. Det var jo slet ikke dig der var vred til at starte med, det var jo den anden person. Det havde intet med dig at gøre. Han var vred INDEN han mødte dig. Han stod med en pose, fyldt med vrede… Den gav han til dig. Så kunne du stå med lorten… Han gad ikke, eller kunne ikke holde ud at stå med den længere. Og ja, så var du åbenbart lige den nærmeste, den kunne blive læsset af på. Tak for lort.

Og ja, så kan du så stå med den så længe, du kan holde stanken ud, for derefter at give den videre til endnu en total uskyldig person. Eller du kan give den tilbage.

Det kan godt være en temmelig svær proces. Men det kræver kun én ting, at du finder tilbage til den energi du var i, inden mødet. Inden du fik et uberettiget møganfald. Det var dit. Al vreden var ikke din. og har aldrig været det. Den tilhørte en anden. Du var faktisk rigtig glad. 

Så længe du bærer vreden i dig, så længe står du med en pose lort i hånden, som ikke er din.

Ja, det var et uretfærdigt møgfald. Nej, det var ikke okay. Nej, det var ikke din skyld. Men hvordan du håndterer det herfra, det er dit ansvar. Du kan vælge at blive i vreden, eller du kan vælge at give den tilbage. Ikke ved at aflevere et møgfald den anden vej. Simpelthen bare lægge posen ned, og sige ”Nej tak, det er ikke mit”

Vi har alle sammen fået overrakt sådan en pose, det er kun et spørgsmål om du kan genkende stanken. Om du kan træde et skridt tilbage, vende situationen på hovedet, og spørger dig selv ”hmmm… var det mit, eller var det dit?”

Lad være med at bære på noget som ikke er dit, og som aldrig har været det.

Find tilbage til dig selv.

Den du er.

Der hvor der er fred, kærlighed og harmoni.

Det er dit.

Det er dit sande jeg.

Jeg ønsker dig alt det bedste.
Ha’ en fortsat skønherlig dag

Læs mere om positive tanker her

Læs mere om min absolutte 1. prioritet her.

Del gerne. Sharing is caring <3Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email

2 kommentarer


  1. // Svar

    Dejligt skriv 🙏❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *