Energi ind og ud af huset

Hvordan kan du alt det, når du ikke kan arbejde?

Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt med, mere eller mindre diskret.

Det tror jeg rigtig mange kronisk syge gør, og derfor vil jeg prøve at forklare det.

Jeg er på pension. Den har jeg ikke bare fået kastet i nakken. Jeg har været igennem et utal af undersøgelser, samtaler, arbejdsprøvninger, you name it…  Igennem 13 år er hele mit liv blevet endevendt, og det endte med pension da jeg var 35 år. Jeg ser sund og rask ud. Jeg mangler hverken arme eller ben. Jeg er udadvendt og imødekommende. Eller det vil sige… det er sådan du oplever mig.

For er der én ting jeg er blevet virkelig god til, så er det at vise dig den side af mig, som jeg ønsker du skal se.

Men det gør selvfølgelig også at jeg bliver mødt med en masse skepsis, og du kan ikke helt forstå at jeg ikke kan arbejde, når nu jeg kan alt muligt andet.

Det er jeg helt med på, og derfor vil jeg gerne i dette indlæg prøve at forklare dig det, på en måde hvor jeg kan få lov til at forklare mig fyldestgørende.

Normalt gør jeg det ikke i selve situationen, simpelthen fordi folk sjældent er i stand til at lytte, og så må jeg ærligt indrømme… dem spilder jeg ikke min tid på. Spørg mig ærligt og med åbent sind, så får du en ærlig forklaring.

Jeg har tænkt længe over, hvordan jeg kan beskrive det bedst. Jeg er kommet frem til ”Energi ind og ud af huset” Simpelthen fordi det handler om energi. Hvor meget energi har jeg. Hvad skaber energi. Hvad tager energi.

Det har taget mig mange år, og det er stadig en proces jeg er i gang med, at finde ud af hvad giver og hvad tager. Jeg har i mange år været frustreret over at jeg kunne have det rigtig godt, faktisk så godt at jeg meldte mig til frivilligt arbejde, og med et snuptag så var alt mit overskud væk. Som dug for solen. Så brugte jeg lang tid på at bygge mig selv op igen, for på ny at prøve igen, for at falde igen.

En af mine arbejdsgivere i forbindelse med en arbejdsprøvning sagde til mig ”Pernille, første gang jeg så dig tænkte jeg… Hun skal da bare ud i arbejde… Men jeg har aldrig set et menneske blive nedbrudt SÅ hurtigt”

Og det beskriver virkeligt godt, hvordan det er. Jeg kan udstråle en masse overskud, og i løbet af et splitsekund, så er jeg nedbrudt.

Hun så mig kun nedbrudt, fordi sådan er vilkårene for en arbejdsprøvning. Du møder op, uanset om du kan krybe eller gå.

Sådan vil du aldrig møde mig. For der ligger jeg hjemme i min seng. Der er meget få mennesker der ser mig sådan, og dig som dette indlæg er rettet imod… du ser mig ikke. Lige såvel som jeg ikke ser dig, når du er allermest sårbar.

En aktivitet er ikke bare en aktivitet

En time på arbejde, er ikke det samme som at gå en tur i en time.

Det kan være virkelig svært, både at forklare og at forstå men jeg vil prøve.

Når du er på arbejde, så giver du. Du giver ud af dit overskud, men som rask menneske så kan du godt lade op igen hurtigt nok til, at være frisk igen i morgen. Det kan syge mennesker ikke.

Det er faktisk præcis det samme, der sker når jeg træner på løbebånd. Jeg kan gå og gå men i det øjeblik jeg begynder at løbe, så kan mit kredsløb ikke følge med og det bryder sammen. 10-20 sekunder, så er mine ben så syret til at jeg knapt kan stå på dem. Og det er der simpelthen en helt naturlig forklaring på. Når jeg går, så kan mit kredsløb nå at fjerne affaldsstofferne og tilføre ilt til musklerne, men ved den mindste overbelastning så lukker systemet ned. Helt ned.

Når jeg går så skaber jeg energi, skaber overskud og skaber en merværdi. Mine muskler bliver bevæget, der bliver fjernet affaldsstoffer. Jeg får iltet mit blod osv.

Alt er fint.

Løb = Break down.

Selvom jeg ikke arbejder mere, så har jeg stadig ting i min hverdag som er ”energi ud af huset”, men jeg kender efterhånden mig selv så godt, at jeg for det meste kan forudse og tilrettelægge min energi. Nogle gange så melder jeg mig gerne til at bage en kage til et klassearrangement, fordi jeg kan se i min kalender at der ikke er andre ”energi ud af huset” aktiviteter. Andre gange melder jeg pas, fordi så er der måske lige et forældremøde, tandlægebesøg, bil der skal til service eller hvad hverdagen nu ellers til tider byder på. For mig, ting der svarer til at løbe på løbebåndet.

Det kan være lidt svært, helt præcist, at beskrive hvad der gør om en aktivitet er energi ”ind eller ud af huset”. Det er nok også meget forskelligt fra person til person. Nogle aktiviteter er både og. Jeg er meget socialt anlagt, og nyder at være sammen med andre skønne mennesker, men selv mine bedste veninder er ”ud af huset” aktiviteter. Som Christine Miserandino beskriver ”Det koster en ske”. (Læs hendes historie her. Det er på engelsk.)

Pt. træner jeg op til at kunne gå Bornholm rundt til sommer med min søn. (Du kan følge os her) Det kan jo lyde absurd, for hvorfor kan jeg så ikke træne op til arbejde. For det første så tror jeg, at alle som har trænet op til fx. et maraton eller Ironman vil give mig ret i, at de ikke kan træne sig op til at lave en ironman hver dag de næste 20 år. Jeg bruger rigtig meget tid og energi på at træne og ikke mindst på at lave strategier. Strategier for, hvordan jeg kan komme i mål. Hvordan skal jeg tilrettelægge min træning? Hvordan skal min kost være? Og ikke mindst, hvad er jeg villig til at ofre for at nå mine mål? Og så bruger jeg meget tid på at lade op.

”Jamen, det er også fordi du ikke arbejder du har tid til alt det”

Jeg tror faktisk ikke at alle dem som gennemfører et marathon eller ironman er arbejdsløse. Just saying ?

Jeg kan godt rykke mine grænser. Faktisk arbejder jeg på det hver dag. Hver dag gør jeg ting, udelukkende for at rykke mine fysiske begrænsninger og skabe en merværdig.

Det er jeg ikke piske tvunget til. Overhovedet ikke. Jeg kan sagtens lade være. Leve livet med hovedet under armen. Kaste mig på sofaen med 1 ½ liter cola og en roulade. Sådan er jeg bare ikke indrettet som menneske.

Ja, jeg bruger meget tid på ting, som bygger mig op. Det er jeg simpelthen nødt til, hvis jeg gerne vil leve et værdi liv. Smertefri bliver jeg aldrig, men hvor meget jeg lider, det er et valg.

Jeg vil leve. Ikke kun overleve.

Læs mere om mig og min krop her…

2 kommentarer


  1. // Svar

    Tak, vil låne din forklaring. Jeg selv er førtidspensioneret kronikker, fibromyalgi m.m.
    Det er meget svært at forstå for folk der ikke selv er kronikkere, jeg selv har svært nok ved at forstå/ acceptere mine begrænsninger, her på 7 år.


    1. // Svar

      Hej Litzie.
      Ja, det er svært for omverden at forstå, hvilket jo er forståelig nok.
      Nogle gange er det jo også svært, selv for os selv at forstå 😉
      Jeg er glad for du kan bruge min forklaring <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *