Nøddesnitter

Julens yndlings småkager.

Dette er en upgradering af brunkagen.

Et absolut must i julen, så kan du kun nå at bage en slags småkager, så lad dette være den.
Min mor bager dem i kilovis og forsyner det meste af Lolland/Falster og syd Sjælland med julestemning i kageform.
De er super nemme at gå til, og opskriften giver en god stor portion, så du også kan sprede lidt julestemning i nabolaget.

Du skal bruge:

200 g. Smør
200 g. Sukker
2 spsk. Lys sirup
1 spsk. Stødt Kanel
2 tsk. Stødt Ingefær
1 tsk. Stødt nellike
¼ tsk. Fint salt
225 g. Mel
2 tsk. Natron
75 g. Mandler til drys

Tænd ovnen på 180 °

Lad smørret stå få stuetemperatur.
Rør det med sukker og sirup.
Put alle krydderierne i.
Sigt mel og natron i.
Saml dejen.

Er dejen for blød til at kunne rulles, sættes den på køl.
Ellers forsætter du bare ufortrøden.

Rul dejen i 6 pølser.

Hak mandler og tryk dem lidt ned i dejen.
Læg 2 pølser på bagepladen med god afstand, da de smelter ud.
Bag dem 12-15 minutter i den varme ovn.
Dejen hæver op og det passer med, at når den er faldet igen, så er de færdige.

Skær med det samme dine lækre kager i snitter.

Bliver de for kolde, kan de ikke skæres og så er du tvunget til at spise én stor lækker kage.

De snitter der er tilbage, efter familien har prøvesmagt dem, skal selvfølgelig afkøles helt inden de lægges i kagedåsen.

Her er opskriften i PDF lige til at printe ud. Opskrift_nøddesnitter

Føre mig videre til Oldemors klejner

Glædelig jul

Del gerne. Sharing is caring <3Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email

4 kommentarer


  1. // Svar

    dem bager jeg også,men med mandler i dejen, det er en gammel opskrift, fra min mormor Gerda Brandt


  2. // Svar

    Opskrift gemt. Glæder mig til at prøve en ny slags småkage til jul. Bages altid de samme, så bliver godt med lidt nyt


    1. // Svar

      Ja, dem kan du godt glæde dig til <3 Det kan kun blive jul for langsomt 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *