Nordkap

Tur/retur 2017

Dette indlæg er skrevet som inspiration, til jer som drømmer om at tage turen. Nederst finder du kort over de enkle dages rute. Klik på billederne for større billede

I 1989 var jeg med mine forældre til Nordkap, og lige siden har jeg haft lyst til at komme tilbage igen. 28 år skulle der gå, men det levede fuldt ud op til min mange års drøm. Jeg elsker den rå natur i norden. Det øde. Det barske. Og så elsker jeg at køre… bare køre langt… og der er langt, vi rundede 5800 km. Stadig imponeret over mine forældre havde mod på den tur, med 3 børn og campingvogn.

Jeg synes det er så hyggeligt at researche turen hjemmefra, og denne gang valgte vi at booke B&B hele vejen på booking.com. Det har sine fordele og ulemper. Vi er fanget af en tidsplan, men skal ikke tænke på at slå telt op i regnvejr, efter en lang dag på vejen. Jeg havde tilrettelagt turen, så selvom vi skulle køre langt var der stadig god tid til at tage på smutture, og være impulsive.

Dagen inden var alt pakket og klar, og så blev vi ramt af rejsefeber, det kriblede for at komme afsted. Jeg fandt et hyggeligt sted, lidt oppe i Sverige. JA Ranch
Meget gennemført B&B i bedste westernstil.

Hver værelse havde sit eget navn og design. Vores værelse hed “Trapper”.

Det er svært hjemmefra at se, om der er noget at se i nærheden, af de B&B man booker. Helst gerne i gå afstand, efter en dag i bilen. Jeg prøver så vidt muligt at se på google maps, om der er en sø eller lignede i nærheden. Nogle gange lykkes det, andre gange overhovedet ikke…

Det næste sted,
Rytterne kyrkskola B&B var sådan et eksempel. Meget søde værter, men ret trist sted. 

Dag 3 gik turen til
Docksta hostel & camping.
Der var derimod, rigtig meget at se. Det er kommet på listen over steder, vi skal hen igen. Først gik vi en god lang tur, og fandt Per Olsbo.

Per Olsbo
Per Olsbo. 

Et virkelig flot udkigspunkt, med bålplads. Havde vi vidst det lå der, havde vi helt sikkert taget maden med derop. Efter aftensmaden kørte vi en tur, og nysgerrigheden bragte os til Skulebjerget.

Skulebjerget

Vi gik et godt stykke op, men eftersom det bare skulle være en lille aftenkøretur, havde jeg slet ikke fodtøj på til at vandre. Havde turen ikke været booket fremadrettet, havde vi helt sikkert taget et par dage der. Hvem ved, måske en dag bliver det til en vandretur på Höga Kusten 

Så langt nåede vi. 

Dag 4. Vejret er mildest talt trist og udsigt til at det ikke bliver bedre på kappen, er ret nedslående… men vi håber på det bedste og forsætter i regnvejr til Storstrand Kursgård.

Dag 5. Vi krydser den finske grænse. Vi får handlet lidt og holder ind for at spise frokost… Der synes vi faktisk vi er meget langt hjemmefra og har kørt meget langt, indtil der kommer en stationcar på franske nr. plader. Ud hopper 3 små livlige drenge og indtager legepladsen. De var så rigtig langt hjemmefra.  Vi når Guesthouse Borealis tjekker ind og kører videre til Julemandens landsby og derved også polarcirklen (og myggene). Vi var der sidst på eftermiddagen, det var piv koldt og meget turistpræget. Så vi gik lidt hurtigt igennem, og udenom køen til julemanden.

Ankommet til renernes højborg. De ejer vejen, og de flytter sig ikke.

Dag 6. Gps’en anbefalde én vej, men google forslog en anden vej. Vi slog ”kun asfalteret veje” fra på gps’en. Det kostede 1 times kørsel på grusvej, uden at vide hvornår den stoppede igen… Ja, så kan man jo lærer det. Men frem kom vi til Lemmenjoki Camping. Selve værelset og toilet, var på ingen måde noget at råbe hurra for, men vi gik en aftentur i Lemmenjoki Nationalpark.

Dag 7. Sidste etape mod kappen. Ligeså fladt der var igennem Finland, ligeså flotte bjerge var der på denne tur. Det var virkelig forfriskende. Det var en fantastisk flot tur.

 Og så ramte vi tunnelen… 7 km lang, med en temmelig god op/ned stigning. Det var jeg ikke fan af. Jeg fik meget travlt med at se noget på min telefon.

Endelig fremme, og vejrudsigten er med os. Ankomstdagen, klart vejr nede hvor vi boede på Scandic Nordkap, men skyerne lå lavt så det kunne ikke betale sig at køre mod kappen. I stedet blev det til en aftentur ved hotellet. 

22 juli og solen skinner fra en skyklar himmel. Hvor heldig har man lov at være. Vi starter dagen med at se Hammerfest. Ved middagstid kører vi op på plateau. Man køber en 24 timers billet. Vi gav 540 NOK for 2 voksne. Det var stadig rigtig koldt, men på en meget tør og frisk måde. Vi havde den smukkeste dag, midnatssolen var fantastisk. Vi havde taget soveposer og jetboilen med, så den stod på varm kakao mens vi nød den unikke stemning der er… der på toppen af verden når midnatssolen skinner. Der er en fantastik stemning, som ikke kan beskrives, kun opleves.

Midnatsolen

Vi havde sat et par dage af til at se Nordkap, men vejrudsigten skiftede til tåge igen, så vi drog afsted. Taknemmeligt over de 24 timers sol vi fik. Vi kørte 260 km sydpå, der gik det fra 10 til 21 grader og vi var tilbage til myggene. Her blev det tydeligt at nordmændene ikke praler særlig meget af deres attraktioner. Vi prøvede at finde Alta Canyon, det lykkes ikke.

Da vi når Gargia fjellstue hænger der et gammel, ret usynligt ”Waterfall” skilt (Orros waterfall). Vi går lidt ned af en trampesti, men bliver ædt op af myg. Så vi beslutter at gøre det dagen efter fra morgenstunden. Der var ca. 2 km, men pga. stigningen tog det ca. en time at gå, men det var det værd. Der var så smukt, fredsfyldt og meget varmt, alligevel lå der lige lidt sne. Vi var helt alene, og mødte kun et par på vejen ned igen.

Orros vandfald

Så gik turen lige et lille smut igennem Finland igen. Vi havde booket en hytte, ved Galdotieva-SEO. Charmerende træ hytte, men stadig enormt mange myg.

Det ændrede sig, ligeså snart vi var på den anden side af polarcirklen som vi krydsede ved Jokkmokk. Der er en lille souvenir butik, hvor vi tog en is pause.

Hotel Storforsen

Storforsen, er et must see. Det er en fantastisk oplevelse. Sidste år, var Storforsen årets feriemål og vi blev i 3 dage. I år nøjes vi med en enkelt overnatning. Der er både hotel, hytter og campingplads. Der er lavet en flot trægangsti hele vejen op langs fossen. Det buldrer og brager. Det er så fascinerende, bare stå og lade sig rive med.

Döda fallet, er området ved siden af fossen, hvor vandet har slebet klipperne flade, men der er næsten tørlagt. Rundt omkring er der lavet bålpladser og man kan hente brænde oppe ved de tilhørende bygninger der også huser museum, souvenir butik og toilet mm. Vi tog trangiaen med og spiste aftensmad deroppe. Det kan godt anbefales. 

Dag 12. På vej op fulgte vi den botniske bugt, så vi valgte at tage turen ned igennem Sverige tilbage. Der er et ret snørklet vej, men for os er køreturen en ligeså stor del af oplevelsen som vores mål er. Der skal være tid og mulighed for at holde ind og stoppe op. Fx ved et loppis. Eller en udsigtsplads. Det fandt vi ved Storuman utsikten. Det kan være svært at finde sådan nogle steder hjemmefra, men så er det jo heldigt at google er lige ved hånd, selvfølgelig på den som ikke kører. Sidste på eftermiddagen nåede vi Moose Garden. Det var efter lukketid, så rundvisningerne var slut og vi måtte ikke selv gå rundt i området. Forståeligt nok. Men vores vindue var lige ud til indhegningen, så mulighed for at se en elg var der. Et fint sted at overnatte.

Helvetesfallet
Valbakkaens stugby

Dag 13.  Planen var at se holde frokost i Mora, men så var der et skilt til Helvetesfallet og så drejede vi af. Der var en god beslutning. Efter en lille gåtur (ikke for gangbesværede) så kom vandfaldet. Vi havde pakket frokosten og taget den med. On the road igen, indtil et Loppis skilt ledte os til en noget, lad os bare sige pudsig oplevelse. Valbakkens stugby.

En mini by, med hytter og loppis. Den havde vist haft sin storhedstid. Da vi nåede Mora var det lige i myldretid, så vi fandt hurtig en butik og fik handlet aftensmad. Lidt uden for Mora skulle vi selvfølgelig lige se Nils Olsson værksted, hvor de laver og sælger Dalarheste og Moraknive. Tiden med kun røde og blå dalaheste er for længst forbi. De fås i alverdens farver og størrelser, hvis man har den store pengepung med. Så drejede vi snuden mod Wiborggård B&B. Meget charmerende og anderledes B&B. Med virkelig søde værter. B&B kan være mange ting, et sted at sove eller som her, virkelig en oplevelse. Vi tændte op i saunaen og nød aften.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dag 14. Så lakker ferien mod enden. Vi starter dagen med en lille gåtur ved Styggforsen og en tur op i et udsigtstårn ved Vidablick. Knækbrøds udsalg i Leksand, var vi også lige forbi. Vi vælger at køre øst om Vätteren, og kommer forbi Brahehus Ruin. Det er et oplagt sted at holde pause, få lige at spise og strækket benene lidt.

Den sidste overnatning bliver i en hytte ved Hyltena Stugby. Der er et stort skilt ved vejen, hvor de tilbyder hytter fra 595 sek. Så vidt vi kunne se var der kun én lille hytte, der hvor vi boede. Resten var større og nok også dyre hytter. Receptionen var på tankstationen ved siden af, hvor man også kunne leje joller til en sejltur på den sideliggende sø.

Dag 15 og sidste dag. Vi kunne godt have taget en uge mere ? Men hverdagen og hønsene venter. 

Tabergstop

Vi starter hjemturen med en lille tur til Tabergstop. Selvom der stadig hang lidt morgendis i luften, var udsigten rigtig flot. Ellers gik turen bare hjemad. Hvis man er en slikmund kan man dreje af ved afkørsel 73 og besøg Godisflyget ?

Jeg håber du har fundet lidt inspiration til din tur til toppen af verden. Jeg kan i hvert fald sagtens overtales til at tage turen igen.

Dag 1.
Dag 2.
Dag 3.
Dag 4.
Dag 5.
Dag 6. 
Dag 7. 
Dag 9.
Dag 10. 
Dag 11. 
Dag 12.
Dag. 13.
Dag 14. 
Dag 15. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *