Vegetar. Hvorfor og hvordan

,

Da min verden blev grønnere

Jeg har i de sidste 4 år, prøvet finde ud af hvordan kosten påvirker min krop. Jeg skal nok se at få lavet et indlæg om, hvad det nu er for noget med mig og kroniske smerter, men i hvert fald så havde jeg længe gået med en lyst til at prøve at spise vegetarisk i fx en uge, både for at blive inspireret til at lave flere grøntsager, men også for at mærke om det gjorde en fysisk forskel.

Faktisk brugte jeg rigtig lang tid og rigtig meget energi, på at bygge historier op om HVOR svært det måtte være at undvære kød. Jeg lånte bøger på biblioteket, læste blogs, meldte mig ind i div vegetar/veganer grupper på fb. For pyha… der er jo både noget med proteiner, jern, B vit… og jeg ville sikkert komme til at lide af diverse mangler, mine muskler ville svinde ind til ingenting, eller i hvert fald blive mindre end de var i forvejen.. osv.. rigtig mange historier skabte jeg i mit hovedet. Så var der en der sagde.. “Jo jo, men mangelsygdomme kommer jo ikke på en uge…” Nåååh nej… så kunne jeg jo tryg give mig i kaste med min vegetar uge.

Så i uge 31, 2016, skulle det være. Børnene var ikke hjemme, og manden på arbejde… så der var rigtig god tid til at jeg kunne snitte grøntsager… for puha.. det måtte jo være vildt svært og tage enormt lang tid. Efter den første uge, som jo gik super nemt og virkelig hurtigt, tænkte jeg… Jeg tager en uge til… 1 blev til 2, og 2 er nu blevet til 22.

Jeg oplevede ret hurtigt at min muskeltur blev anderledes. Jeg syrede ikke ligeså hurtigt til, når jeg trænede. Jeg blev væsentlig bedre til yoga.. Der var også plads til forbedringer, mildest talt. Jeg følte mig lettere i min krop og mave efter et måltid. Sofaen hoppede ikke på ryggen af sig selv mere. Jeg begyndte at lægge mærke til at jeg nød at skære grøntsager. Jeg nød den knasende/sprøde lyd. Jeg nød duften. Jeg nød og NYDER stadig at jeg kan småspise under madlavningen, uden dårlig samvittighed (Der var en gang en som sagde “det er ikke madpakken der feder, det er det du spiser mens du laver den :/ ). I det hele taget så havde jeg, og har det stadig bedre. Bedre i min krop. Bedre i mit hovede. For ja, jeg synes altså også det gør en forskel i mit sind. Det kan være svært at beskrive, men mine tanker er blevet lysere og mit velbefindende er bedre.
(Jamen er du ikke kronisk syg..? Jo jo, og jeg har stadig gode og dårlige dage. Men i dette indlæg, snakker jeg om de gode dage.. Dårlige dage og alt det andet der følger med.. det får sit eget indlæg 😉 )

Nu sidder jeg jo og griner over alle de bekymringer jeg havde fået bygget op. De er faldet fuldstændig til jorden.

Jeg fik min helt egen Vegan Buddy, som jeg har kontakt med over messenger. Jeg har været glad for at have én person, som jeg kunne stille alle mine begynder spørgsmål til og som accepterede at jeg ikke er 100 % veganer, men at det er en rejse, og jeg er på vej. Som hun sagde “Hvert kødfrie måltid gælder”. Du kan også få din helt egen vegan buddy, på denne FB side:Vegan Buddy

En anden ting som jeg havde forestillet mig var VILDT svært, så var det at blive inviteret til middag hos venner og familiesammenkomster…
Første gang jeg mødte en vegetar, tænkte jeg “Hende kan jeg jo ALDRIG invitere hjem, for hvad dælen skal jeg lave til hende” Åh ja, ligesom alt det andet, er den tanke også faldet helt til jorden. Normalt når man bliver inviteret hjem til nogle så består middagen af kød, kartofler, sauce, grøntsager og måske et flute.. Det vil så sige at jeg kan spise 4 ud af 5 ting.. ork dog.. jeg skal nok blive mæt. Nu har jeg så været både ude at spise og været til middag hos venner. Jeg har i hvert fald ikke gået sulten derfra… faktisk ved jeg slet ikke hvor kødet skulle have ligget, min tallerken bugner (Det virker lidt uhøfligt at hive mobilen frem og tage et billeder, så I må stole på mig 😉 )
Jeg må så også rose venner og familie. De har været så forstående og faktisk meget omsorgsfulde. Jeg havde skrevet et opslag på min fb væg, hvor jeg lige kort fortalte det og det fik jeg virkelig god respons på. Jeg skrev sådan her

“Det er ikke nogen hemmelighed, men der er ikke mange af jer der ved det 😉 Men nu fortæller jeg, jer det 😀 (nej, jeg er ikke gravid)
Jeg har jo i mange år afprøvet hvordan det jeg spiser, påvirker mig.
Og har i lang tid godt kunne tænke mig at prøve en uge uden kød. Jeg er jo født og opvokset på landet, så det lå ikke lige til højre benet, og jeg tænkte at det ville blive vildt svært, så målet var bare en uge. Nu kører jeg så på 9. uge (med meget få undtagelser) og min krop har det fantastisk 😀 Det har været meget nemmere end noget andet jeg har prøvet.
En af de ting som jeg forestillede mig ville være vildt svært var at spise ude, men ofte så består middagen jo af kød, kartofler, grøntsager og måske et flute. Så jeg kan spise 3/4 af det der bliver serveret. Det kan jeg sagtens blive mæt af 😀 Jeg troede faktisk også, jeg ville savne kød. Jeg savner ikke kød, og har overhovedet ikke følelsen af at måtte undvære noget 😀 Jeg gør det ikke for at være bøvlet, besværlig eller hip. Jeg gør det fordi min krop har det fantastisk med det 😀 “Jamen så er du vegetar/veganer”
Hvis det gør det nemmere at forstå, hvis det bliver kaldt noget, så ja. Men jeg er nu egentligt bare mig. Mig som har valgt at tage et bevidst valg, fordi jeg gerne vil have det bedre i den krop jeg er blevet tildelt og det har jeg fået <3 Så nu ved I det 😀 Og til jer som er bekymret for min families ve og vel, så bare rolig... De får stadig frikadeller.. 😉 Ha en dejlig dag derude <3 Nu er åbent for spørgsmål i kommentar 😀

På denne blog, kommer der højest sandsynligt ikke en masse vildt flotte og inspirerende billeder af lækker mad. Det er der andre som er sindssyge gode til, så det lader jeg dem om (men hvis jeg får taget et, så skal jeg nok prale med det på min instagram side KreaKaas 😉 ). Der vil komme opskrifter, og jeg vil prøve at beskrive dem både med billeder og ord. Så alle uanset læsefærdigheder eller køkkenfærdigheder kan være med. Jeg vil prøve at komme med tips til hvordan du, der ligesom mig slås med smerter, kan gøre madlavningen nemmere. Det kan være lidt svært, men jeg vil i hvert fald dele min erfaringer med jer.

Så uanset om du drømmer om at blive veganer, vegetar, indføre en kødfri dag eller bare spise lidt mere grønt, så kast dig ud i det. Mærk efter i din krop og sjæl. Det er meget nemmere end du tror. Du har intet at tabe, men alt at vinde.

Her er nogle link til inspirerende sider

Vanløse Blues
Plantepusherne
Madgudinden
Englerod
Mia Sommer
Månebarnet
Veganer på budget
Vegetarkost
Veganer.nu

PS. Ville helt vildt gerne have lagt et lækkert billede ind her… men kunne simpelthen ikke finde et 😀

Ha´en forsat grøn, måske grønnere dag

Del gerne. Sharing is caring <3Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *